Huset rundt
På denne side kan du se en samlet oversigt over alle vores lokaler. Du skal være registreret bruger for at kunne leje vores lokaler.HUSET RUNDT
Elværket er et hus med mange forskellige rum og gode muligheder for fleksibel udnyttelse. På denne side beskrives de enkelte rum ganske kort, og du kan se hvad der allerede er booket af arrangementer lokalerne det kommende år.
Se også siderne om Grundplaner og Bordopstilling for yderligere info, og ellers er du velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål.
PRAKTISK INFORMATION
SPØRGSMÅL
Har du spørgsmål omkring et lokale er du velkommen til at kontakte os.
Salen
Den tidligere maskinhal er blevet renoveret på en måde, så rummets oprindelige udseende er bevaret. Blandt andet det buede loft og store dele af løbekranen er originalt. Det samme er porten og de høje buede vinduer. Gulvets mosaikflise er genskabt som oprindeligt, mens midterfeltet er oliebehandlet bøgeparket med gulvvarme.
Salen kan rumme op til 150 siddende personer eller 250 stående, og vi kan indrette den fleksibelt med scene på op til 4 x 8 meter og publikumsopbygning. Der er monteret laserprojektor i rummet med fire meter bredt lærred, stort professionelt lydanlæg, som kan kalibreres til alt fra det enkle foredrag til den store teater- eller koncertoplevelse og Salen har det mest moderne og professionelle digitalt styrede teater- og scenelyssystem man kan få.
caféen
I det tidligere akkumulatorrum er indrettet en café med ni runde borde og 36 stole. Om kort tid vil den også rumme et lille , flytbart sofa-/hyggehjørne, som kan omdannes til en mindre intimscene til små koncerter eller mindre foredrag.
Caféen er umiddelbart forbundet med foyer og køkken. Langs alle vægge i caféen findes galleriskinner til ophængning af malerier etc., og den er udstyret med professionel udstillingsbelysning, som via kunstig intelligens selv læser/ser værkerne og skræddersyr det perfekte lys.
Caféen kan kun bookes i tidsrummet kl. 8 til 16 mandag til fredag, og man må acceptere at andre også kan sidde i rummet og går igennem for at benytte husets køkken. I øvrige tidsrum kan lokalet anvendes sammen med arrangementer i husets øvrige rum.
store mødelokale
I annekset til huset er der et lyst og venligt mødelokale udstyret med borde og stole til 16 deltagere, eller 40 deltagere til foredrag uden bordopstilling. Lokalet rummer en 86″ interaktiv touchskærm med professionelt PA-anlæg tilkoblet.
Hele lokalet måler cirka fem gange otte meter, og er sommeren 2026 totalrenoveret og blevet udsmykket med husets historie lige fra oprettelsen som Elværk i 1914 og frem til i dag.
lille mødelokale
Det lille mødelokale – tidligere også kaldet Foreningsværkstedet – måler fire gange seks meter og er placeret bagerst i husets anneks. Der kan være 12 personer til møde eller undervisning i lokalet ved den normale bordopstilling.
Lokalet er også renoveret i sommeren 2026, og er nu udstyret med 86″ interaktiv touchskærm med et lidt mindre men stadig professionelt PA-anlæg tilkoblet.
Udsmykningen i rummet fortæller dels historen om husets tid som base for Civilforsvaret fra 1965 til 1992, dels plakater fra et udvalg af events i husets 30-årige historie som kulturhus.
Bagscene og internt mødelokale
Ud over husets almindelige kontor, hvor personalet sidder i dagligedagen, råder huset også over lokale, der i det daglige anvendes som internt mødelokale for personale og bestyrelse, og rummer en ekstra kontorarbejsdplads.
Ved særlige/større arrangementer med eksterne kunstnere, kan det efter særlige aftale lånes som bagscenerum og kunstergarderobe uden for normal arbejdstid, da der er direkte adgang til eget bad og toilet – og til Salen.
ØVRIGE LOKALER
Ud over salen, caféen og mødelokalerne så har vi følgende lokaler og faciliteter.
Køkken
Køkkenet er et anretterkøkken med service til 150 personer. Hertil en hurtig opvaskemaskine, kaffemaskine, komfur med fire plader og ovn, mikrobølgeovn, fryser og køleskabe, samt to depotrum.
Foyeren
Det første du ser når du træder ind i Kulturhuset Elværket er foyeren, der tager imod med varme farver og god belysning. Sammen med Caféen benyttes den flittigt til udstillinger af høj kvalitet, og er udstyret med professionel udstillingsbelysning, som via kunstig intelligens selv læser/ser værkerne og skræddersyr det perfekte lys.
I lokalet er opsat opslagstavle med diverse meddelelser, plakater osv. Tillige findes her tidsskrifthylder med aviser, brochurer, foreningsblade, etc. Fra foyeren er der adgang til en næsten lukket atriumgård.
Atriumgården
Husets næsten lukkede gård med bord/bænk. Ideel til indtagelse af frokosten om sommeren. Der er direkte adgang til gården både fra Caféen og Foyeren.
VEL MØDT!

Kontortider
Mandag: 09:00 - 13:00
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 09:00 - 13:00
Torsdag: 09:00 - 13:00
Fredag: 09:00 - 13:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket