Huset rundt
På denne side kan du se en samlet oversigt over alle vores lokaler. Du skal være registreret bruger for at kunne leje vores lokaler.HUSET RUNDT
Elværket er et hus med mange forskellige rum og gode muligheder for fleksibel udnyttelse. På denne side beskrives de enkelte rum ganske kort, og du kan se hvad der allerede er booket af arrangementer lokalerne det kommende år.
Se også siderne om Grundplaner og Bordopstilling for yderligere info, og ellers er du velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål.
PRAKTISK INFORMATION
SPØRGSMÅL
Har du spørgsmål omkring et lokale er du velkommen til at kontakte os.
Salen
Den tidligere maskinhal er blevet renoveret på en måde, så rummets oprindelige udseende er bevaret. Blandt andet det buede loft og store dele af løbekranen er originalt. Det samme er porten og de høje buede vinduer. Gulvets mosaikflise er genskabt som oprindeligt, mens midterfeltet er oliebehandlet bøgeparket med gulvvarme.
caféen
I det tidligere akkumulatorrum er indrettet en café med ti runde borde og 40 stole. Caféen er umiddelbart forbundet med foyer og køkken. Langs alle vægge i caféen findes galleriskinner til ophængning af malerier etc.
Caféen kan kun bookes i tidsrummet kl. 8 til 16 mandag til fredag, og man må acceptere at andre også kan sidde i rummet og går igennem for at benytte husets køkken. I øvrige tidsrum kan lokalet anvendes sammen med arrangementer i husets øvrige rum.
store mødelokale
I annekset til huset er der et lyst og venligt mødelokale udstyret med borde og stole til 16 deltagere, lydanlæg og projektor samt lærred der kan anvendes mod en mindre afgift. Hele lokalet måler cirka fem gange otte meter.
lille mødelokale
Det lille mødelokale – tidligere også kaldet Foreningsværkstedet – måler fire gange seks meter og er placeret bagerst i husets anneks. Der kan være ti personer til møde eller undervisning i lokalet, som også er udstyret med lærred og projektor som kan benyttes mod betaling af en mindre afgift.
ØVRIGE LOKALER
Ud over salen, caféen og mødelokalerne så har vi følgende lokaler og faciliteter.
Køkken
Køkkenet er et anretterkøkken med service til 150 personer. Hertil en hurtig opvaskemaskine, kaffemaskine, komfur med fire plader og ovn, mikrobølgeovn, fryser og køleskabe, samt to depotrum.
Foyeren
Det første du ser når du træder ind i Kulturhuset Elværket er foyeren, der tager imod med varme farver og god belysning.
I lokalet er opsat opslagstavle med diverse meddelelser, plakater osv. Tillige findes her tidsskrifthylder med aviser, brochurer, foreningsblade, etc. Fra foyeren er der adgang til en næsten lukket atriumgård.
Atriumgården
Husets næsten lukkede gård med bord/bænk. Ideel til indtagelse af frokosten om sommeren. Der er direkte adgang til gården både fra Caféen og Foyeren.
VEL MØDT!
Kontortider
Mandag: 09:00 - 13:00
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 09:00 - 13:00
Torsdag: 09:00 - 13:00
Fredag: 09:00 - 13:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket